Nordsøbadet i Historien

”Fanø Nordsøbad beliggende paa Øen af samme Navn
paa den 56. Breddegrad ved Jyllands Vestkyst, hørende til Danmark,
har siden Oprettelsen gjort særdeles store fremskridt.”

Hof-Fotograf Wilhelm Dreesen beretter tilbage i 1897 om store fremskridt for Fanø Bad, hvor Fanø Nordsøbad var en af de mange hoteller og kurbade, der var begyndelsen på den popularitet Fanø Bad blev kendt for og stadig er kendt for den dag i dag.

Den skønne strand, den rene luft og badevand, der er de færreste forundt.

Navnevalget “Nordsøbadet Fanø” tager afsæt i historien for Fanø Bad. Navnet giver også rum til udvikling af tilbud udover et badeland. Vildmarksbade, saunagus og større wellnessområde er i støbeskeen for etape 2.

Vi bygger på historien for at tage badet med ind i fremtiden.

Fanøbads storhedstid 1892-1943.

Europas læger og lærde begyndte i 1800-årene at pege på havets og havbadenes betydning for folkesundheden, og hvem der havde råd til det, rekreerede sig med bølgeslagsbade på Nordsøkysten. Allerede i 1850′ erne havde Nordby havn en badeanstalt, men gæsterne ville hellere til det åbne hav ved vestkysten af øen og Danmarks første egentlige badeby blev etableret.

Etableringen af badebyen Fanøbad

Fanø blev i 1889 udvalgt til at skulle være Danmarks første internationalt, danskejet badested. Men det kneb med at skaffe kapitalen, fannikerne skulle rejse 65.000 kr. mens resten af Danmark skulle rejse en aktiekapital på 200.000kr. Det lykkedes kun fannikerne at rejse den aftalte kapital.

Fannikerne rejste til først England, men fannikerne kom tomhændet hjem. Kaptain Rødgaard rejste til Hamburg, hvor Fanø-søfolk i forvejen havde gode handelsforbindelser. Her var velviljen noget større og med tysk og især østrigsk hjælp, lykkedes i 1890 at skaffe 6.000.000kr, til A/S Fanø Nordsøbad. Selskabet opførte Kurhoteller, Hotel Kongen af Danmark og Strandhotellet, men stod også for salg af byggegrunde i området. De disse pragtfulde hotelbygninger er desværre nedrevet, det sidste blev revet ned 1984. Men vi har stadig flere af villaerne tilbage ved Badet.

De internationale besøgende

Hverken Trouville, Ostende eller Schvenningen kan måle sig med FanøVesterhavsbad. Jeg foretrækker Fanø for alt. Herovre er naturen i sin Vølde enGuldgrube, hvoraf der kan øses og øses uden bund; skrev rejseautoritet Estatsraad Gustav Hansen (“Vort Land den 20.08 1904). Siden da har ganske mange fundet Fanø særlig og er vendt tilbage år efter år. Især kunstnerne og det mondæne Europa var flittige gæster ved Fanøbad, som hurtigt fik kælenavnet Badet. Der var internationale gæster, mindst 15 fremmede flag vejrede ved badet i dets storhedstid. De fleste udenlandske gæster kom fra Tyskland, England, Østrig og Rusland. Kapitalen til de store hotelbyggerier kom hovedsalig fra Tyskland, hvilket ikke faldt i lige god jord hos alle.

De fantastiske bygninger gav Fanøbad et meget mondænt og international præg og intet andet sted i Danmark havde på daværende tidspunkt noget liggende. Det var her det bedre borgerskab viste sig frem og Fanø kan prale af besøgende som Holger Drachmann, George Brandes, Peter Nansen, brygger Jacobsen og Danmarks første turistchef Lensgreve F. Raben-Levetzau. Af internationale besøgende kan nævnes Sigmund Weisz.

Kur begrebet

Fanø var som bekendt forud for sin tid og på Fanø blev kur begrebet indført i Danmark. På det egentlige Kurhoteliet fra 1892, bestod kuropholdet mest af alt af frisk luft, gåture på stranden, hvile og naturligvis en dukkert i det rene salt Vesterhav. Ved Fanøbad var ikke tilladt blot at gå i vandet, man skulle leje en badevogn for at komme i vandet. Badevognen blev kørt ud på ca.20-30 cm. dybde, i badevognene kunne man klæde om og gå direkte i vandet. Når badet var overstået, hejste man blot den røde fane og hesten med rytter og en badedreng kom fluks. Drengen spændte træktovet fast på de her til beregnet kroge, bankede på vognen og så trak hesten vognen ind. De grønmalede badevogne kunne kun køre lige ud, derfor havde de trækkroge i begge ender. Der var 3 jyske heste, som arbejde hele dagen med at trække badevognene ud og ind igen.

Varme saltvandsbade og massage.

Der hvor Badelandet ligger i dag, lå tidligere det første kurbad, i nutids forstand i Danmark, nemlig Varmbadeanstalten. Her kunne man få varme saltvandsbade samt massage. Hver morgen kørte, Thomas Madsen, med hestevogn ned på stranden og fyldte en kæmpestor tønde med havvand. Tønden var magen til de tønder som datidens bønderne brugte til at strø ajel med. På badeanstalten blev saltvandet opvarmet i en stor kedel med et kul fyr. Kedlen stod neden under og saltvandet blev herefter pumpet op via et sindigt rørsystem til badekarrene. De var således personalets opgave at fylde karrene op med varmt saltvand. Badekarrene var af træ og man sad nærmest op i en stor gruekedel. De badene kunne også blive skrubbet på ryggen, hvis de bad om det. Udover varme saltvandsbade kunne gæsterne også få klassisk massage.